Lovgivning
Kriss AS er som en seriøs producent af designprodukter naturligvis opmærksom på at overholde lovgivningen. Det er ikke altid nemt at finde rundt i lovgivningen, hvorfor vi selvfølgelig gør brug af konsulenter og rådgivende virksomheder, for at sikre, at vi altid lever op til de juridiske krav og forpligtelser. Nedenfor kan du læse lidt mere detaljeret om nogle af de mange direktiver og forordninger, der er relevante for Kriss produkter.
For at sikre os, at vi er på linje med lovgivningen, gør vi bl.a. brug af:
– Teknologisk institut (rådgivning og test af produkter)
– UL Demko (rådgivning og test af produkter)
– Elretur (håndtering af elektronisk affald – læs mere nedenfor om WEEE og batteribekendtgørelsen)
Vi er naturligvis registreret hos DPA-system, der registrerer mængden af solgte elektriske produkter i Danmark. Det er lovpligtigt at være registreret der, selvom der desværre er mange virksomheder, der ikke er det – tjek selv her om din leverandør er lovpligtigt registreret: “søg virksomhed”
CE mærket og dets anvendelse reguleres af
Desuden kan der i andre direktiver og forordninger være bestemmelser for anvendelsen af CE mærker i forbindelse med bestemte typer af produkter.
For Kriss produkter generelt betyder det, at der kan være forskellige grunde til, at et produkt er CE mærket og også hvorfor de ikke er mærkede på samme måde. Der er fx. forskellige krav til test og mærkning af elektriske produkter og varmeprodukter, der er installeret på et varmeanlæg.
For vores produkter, der egner sig til rumopvarmning, betyder det bl.a., at bestemmelserne i byggevareforordningen (se under “byggevarer”) fastsætter, at dersom et produkt skal mærkes med “CE” skal der desuden i forbindelse med CE-logoet angives, hvilket år mærket er sat på varen og der skal angives de væsentlige produktdata som kræves for produkttypen.
Desuden skal der for alle byggevarer med CE-mærke være en ydeevnedeklaration (se mere under “Ydeevnedeklaration”).
Elektriske produkter som fx. kosmetikspejle eller elvarmeelementer og elektriske håndklædevarmere er reguleret efter flere forskellige direktiver – se under “Elektriske produkter”.
Byggevarer reguleres af
Hvad en byggevare er, defineres i artikel 2:
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »byggevare«: enhver vare eller ethvert system, som fremstilles og bringes i omsætning med henblik på at indgå varigt i bygværker eller dele heraf, og hvis ydeevne har indflydelse på bygværkets ydeevne for så vidt angår de grundlæggende krav til bygværket.
Det betyder at produktet både skal være installeret permanent og samtidig have en indflydelse på “bygværkets” ydeevne.
For en Kriss håndklædetørrer betyder det, at såfremt den installeres på et centralvarmeanlæg OG dens effekt medregnes i rummets opvarmning, så ER det en byggevare.
Omvendt betyder det, at hvis den installeres på et centralvarmeanlæg men IKKE er indregnet i rummets opvarmning, så regnes den ikke for en byggevare.
Hvis du skal bruge en håndklædetørrer eller et andet varmeprodukt som en del af rumopvarmningen, så skal du altså huske at se efter CE-mærket.
Ydeevnedeklarationer for byggevarer reguleres af
I denne forordning står:
KAPITEL II
YDEEVNEDEKLARATION OG CE-MÆRKNING
Artikel 4
Ydeevnedeklaration
1) Hvis en byggevare er omfattet af en harmoniseret standard, eller stemmer overens med en europæisk teknisk vurdering,
som er blevet udstedt for den, udarbejder fabrikanten en ydeevnedeklaration for varen, når den bringes i omsætning.
For produkter som anvendes til rumopvarmning er den relevante harmoniserede standard: EN442-1. Den aktuelle udgave af denne standard hedder: EN422-1:2014.
Du finder de relevante ydeevnedeklarationer for Kriss produkter på siden www.kriss.dk/dop
Alle produkter, der markedsføres i EU reguleres som udgangspunkt af
REACH er en EU-forordning, der er vedtaget med henblik på at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod de risici, som kemikalier kan udgøre, samtidig med at den forbedrer den europæiske kemikalieindustris konkurrenceevne.
Du finder vores overensstemmelseserklæring ang. REACH på siden www.kriss.dk/dop
Læs mere om REACH på EUs hjemmeside “ECHA”.
REACH overenstemmelseserklæring
Hent som pdf
Elektriske produkter reguleres som udgangspunkt af
Afhængigt af hvilke egenskaber det pågældende produkt har, kan der være andre relevante direktiver. Vores nyeste elvarmeelement Nuvo, er foruden at være underlagt ovenstående “lavspændingsdirektiv” også underlagt direktiver om “elektromagnetisk kompatibilitet”, “radioudstyr”, “RoHS” samt “WEEE” og batteribekendtgørelsen.
Læs mere om lavspændingsdirektivet på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
Elektriske produkter, der skal afhændes som affald, er reguleret af:
Der er stadig strengere krav til, hvordan elektriske produkter skal genanvendes eller oparbejdes. Som producent er Kriss forpligtiget til dels at oplyse til myndighederne, hvor mange elprodukter vi sælger samt til at håndtere den samme mængde elektrisk affald.
Tjek her om producenten er registreret på lovlig vis!
Det er således et krav, at man er registret hos “DPA-system”. Følg linket nedenfor og tjek selv, at Kriss naturligvis er registreret og i hvilke kategorier!
Kriss er desuden medlem i den kollektive ordning “Elretur”, som varetager vores forpligtelser mht. til håndtering af vores del af elektronisk affald.
Elektriske Kriss-produkter kan desuden være underlagt forskellige mere specifikke direktiver:
RED – direktiv om om tilgængeliggørelse af radioudstyr